I morgen er det farvel. Farvel til en by, der har været vores hjem. Godt nok kun for 5 måneder, men hvilke måneder. Måneder hvor vi store som små har oplevet så meget, så meget, at det føles som om vi har været her rigtig længe. Men vi har jo stort set også oplevet alle Upernaviks sæsoner. Vi kom herop til sne og vi forlader byen indhyllet i sne. Vi oplevede midnatssolen højt på himlen hver eneste dag. Vi mærkede dens energi og dens varme, og vi oplevede hvordan den pludselig fik travlt og skyndte sig hen over himlen og badede byen i lange skygger og lyserødt middagslys. Vi blev trætte, da mørket kom, hurtigere end vi kunne følge med. Vi har mødt et folk, der har budt os velkommen til deres by og deres liv. Vi har fået nye skønne bekendtskaber som vi vil savne og vil så inderligt håbe at vi møder dem igen en dag – ‘immaqa’. Så selv om vi glæder os ustyrligt meget til at komme hjem til vores familie og venner som vi savner så frygtelig meget, så bliver det fire blege danskere med meget store klumper i halsen, der i morgen skal vinke farvel til Upernavik. Farvel til det, der var vores Grønland.
Inden vi rejser helt til Danmark, bliver vi lige et par dage i Ilulissat og oplever Ilulissat isfjord, som er på UNESCOs verdensarvsliste. Det glæder Vi os også meget til, men vejrudsigten lover temperaturer på -17/-19 grader, så det bliver nok ikke til de lange vandreture. Så er det godt, at vi har booket et hus med udsigt til isfjorden. Så kan vi bare hygge os med en varm kop kaffe, den smukke udsigt og så absolut bare nyde vores sidste dage i Grønland uden rådighedsvagter.
Til alle, der har lyst, så har vi varm kaffe på kanden lørdag d. 9. november om formiddagen på Agatvej nr. 1. Kom endelig forbi. Vi vil så gerne se jer!
